Picasa webalbum (24/11 2011)
Picasa webalbum (24/11 2011)
torsdag den 24. november 2011
Indsamling til Unicef
Alt det værkstederne har lavet i denne uge, bliver i aften solgt til skolefesten, og pengene går til Unicef. Her er en lille forsmag på hvad der skal ske.
Piger fra 8. klasse
Det var svært at få ret meget ud af pigerne fra 8. klasse, men jeg prøvede, og jeg fik da en lille smule.
Interviewet med to piger fra 8. klasse:
Hvad laver i?
-Skriver om Madagaskar og Bangladesh...
Hvordan går det med det?
-Godt…
Når i det til tiden?
-Ja…
Hvad har det sjoveste været?
-Ved ikke…
/MJ
Samba rytmer
Da det er en musical, er der jo selvfølgelig også dans. Der er blandt andet den brasilianske dans samba. De brasilianske dansere skal både følge takten og vrikke med hofterne. Det kan være et stort arbejde, men også en masse sjov. De to syvende klasses pige Martine og Kristine er blevet bidt af den varme og sensuelle dans, og de ville altid være klar til at danse igen. Da de var blevet klædt flot på, var de klar til den helt store opvisning. Der bliver vrikket med hofterne, rystet med numsen og en masse andre sensuelle samba trin. Til generalprøven fik sambadanserne publikum helt op at stå og klappede for fulde kraft.
IM x2
Smykker, bålmad og bolsjer
0.-3. klasse er sat sammen i grupper på tværs af klasserne, hvor de skal rundt på forskellige værksteder. De skal blandt andet lave bolsjer, som de skal sælge til skolefesten, og så lærer de også en masse om Afrika via dans og sang. Det er dog ikke sang og dans, de syntes bedst om, det falder mere i deres smag med bålmad og bolsjer. De glæder sig også alle sammen til den kommende skolefest, med masser af dans, og måske en lille kæreste. Alt i alt holder de meget af konceptet med en featureuge. Det er dejligt at hverdagens obligatoriske fag bliver byttet ud med dans, musik, bålmad og bolsje lavning, og de ville til en hver tid have sådan en uge igen.
IM x2.
Vorup Local News, også kaldet VLN
Det summer af liv. VLN kører for 4. dag på højtryk – der interviewes, fotograferes, planlægges, skrives og ”blogges”.
Holdet, Magnus og Jakob fra 9.b, Isabel og Ida Marie fra 7.a, Patrick og Mads fra 6.b og Martin og Martin fra 6.a, arbejder stenhårdt på at bringe nyheder fra hele skolen.
Uge47.blogspot.com har været samlingspunktet for ugen. Fra starten havde vi et mål om, at nå 3000 hit på siden – måske lidt optimistisk, men i skrivende stund har vi rundet 1100 – det er vi stolte af.
Eleverne har lært meget, synes jeg. Det er nødvendigt at planlægge dagens arbejde, der skrives til mange mennesker, så fejlene skal minimeres via gentagne gennemlæsninger osv.
Men det er et stærkt og godt hold, der på bedste vis har forstået at samarbejde og bruge hinandens stærke sider.
VLN ON AIR FOREVER!
pj
Demokrati til tiden
Klokken er nu 08.10, alle eleverne der ikke er med i skuespillet møder nu, og skuespillet er godt i gang. De er nemlig mødt 40 min. Tidligere altså klokken 07.30.
Man kan godt mærke, at de er nervøse op til den officielle opvisning, for der er stadig et par småfejl generelt, og i sammenspillet med lyd, lys og storskærmen, men det skal nok blive klar til i aften.
MVN
PKMH
9. klasserne er ved at være færdige
Jeg var nede ved 9. klasserne for at høre hvordan det gik. Der fik jeg fat i Nicklas fra 9.b, som var godt i gang. Nicklas var i færd med at lave en film med sin gruppe. De var nået langt og var næsten færdige. Nicklas var ret sikker på, at de nåede det til tiden. Filmen handlede om alt det 9. klasserne har lavet: Demokrati, diktatur, Randers Millennium og mere til. Det sjoveste Nicklas havde oplevet i ugen var et interview med mig, men ellers havde det været sjovere end normal skolegang.
/MJ
Vorup Skole på landsdækende TV!
Så er Vorup Skole landskendt. Der var nærmest flere mediefolk, end der var flygtningebørn igår, hvor 4., 5. og 6. klasserne var i grusgraven. DR Update, TV2 Østjylland, Randers Amtsavis og P4. Vi er ikke helt sikre, men vi mener også, at vi så folk fra Al Jazeera, CNN og BBC.
Udsendelser om Vorup Skole fra i går:
/JM
Tidligt arbejde.
Selv om klokken er 8.30 og der er hundekoldt, skal det ikke stoppe folkene fra lerhytteværkstedet. Så snart de er i gang, tændes der bål og hentes ler.
For at leren skal sidde fast, skal de først trampe og hoppe på den, så den bliver helt flad .
M.K.V.
Selv om klokken er 8.30 og der er hundekoldt, skal det ikke stoppe folkene fra lerhytteværkstedet. Så snart de er i gang, tændes der bål og hentes ler.
For at leren skal sidde fast, skal de først trampe og hoppe på den, så den bliver helt flad .
M.K.V.
onsdag den 23. november 2011
Interview med lærerstuderende
Der var to lærestuderende som var på besøg i flygtningelejren, de hed Marie og Karen. Marie syntes at det var en meget en god ide at de prøvede hvordan børn i Afrika lever hver dag. De syntes også at det lignede meget det nede i Afrika, men det var selvfølgelig nogle helt andre forhold.
Det offentlige kontor fortalte os også, at børnene skulle tjene Vorup Euro for at få Visum og Indrejsetilladelse (værdi 3000 Vorup Euro). Samtidig skulle de have penge til mad og drikke.
PH
PH
Abonner på:
Kommentarer (Atom)