Børnene blev tidligt om morgenen inddelt i 8 familier. Derefter gik turen mod grusgraven, hvor en gruppe lærere havde indrettet en flygtningelejr. Hver familie blev fordelt i lejren – kun forsynet med en overlevelseskasse. Indholdet i kasserne var vidt forskellige fra gruppe til gruppe. Men alle havde lidt penge, noget mad og lidt at drikke. Målet var, at familierne skulle tilbage til Danmark. Det kunne de gøre ved at indsamle penge så de kunne købe et visum. Når de havde købt et visum og havde bestået Danmarkstesten, kunne de komme til Danmark.
Området i grusgraven var meget barskt. Men det var ikke helt tilfældigt at lige netop grusgraven var valgt som omgivelser til lejren. Det fortæller læreren Jeanette, der var en af opfinderne af spillet. Hun fortæller, at grunden til at 4., 5. og 6. klasserne skulle ned i grusgraven ved Tebbestrupvej, var så de kunne de prøve noget som andre børn i Danmark aldrig ville prøve, nemlig at være flygtning for en dag. Uden specielt meget mad og drikke, og et upassende vejr. De valgte grusgraven frem for græsplænen på Vorup skole, fordi de mente det ville være mere autentisk, og man kunne føle hvordan det var at være en flygtning.
I familiernes overlevelseskasser fik de også udleveret nogle opgaver. Opgaverne kunne fortælle hver gruppe, hvad de måtte, og hvad de ikke måtte. Nogle af dem måtte bl.a. måtte nogle ikke spise æg, andre måtte ikke spise noget med sukker i, mens nogle skulle samle affald. I andre grupper havde kvinder ingen rettigheder og nogle familier var nærmest fjender. Hvis ikke disse krav blev overholdt, kunne det føre til karantæne fra lejren.
Vi talte med Charlotte, der styrede karantænerne. Hun fortalte, at hvis bare en i gruppen ikke overholdte reglerne, blev alle straffet. Flygtningene blev afstraffet ved at stå i en cirkel med ryggen imod hinanden. Der skulle de stå i nogle minutter, men man kunne godt bestikke sig til at komme hurtigere væk.
/MJ, JM
Ingen kommentarer:
Send en kommentar